Der er vældig stor interesse for opsætning af solcelleanlæg i disse tider.

Morten fra nr. 3 har venligst stillet nedenstående information til rådighed for os, om hvordan man ansøger kommunen om tilladelse til opsætning af solcelleanlæg.


På grund af lokalplanen for Bredekæret skal der søges dispensation før opsætning af solceller.

Der skal sendes en mail til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. med følgende information:

  • Ansøgning med underskrift af ejendommens ejer.
  • Situationsplan / oversigtsplan der viser hvor anlægget placeres på bygningen.
  • Facadetegninger med angivelse af placering af anlægget.
  • Foto af den eksisterende bygning.
  • Materiale vedr. det påtænkte solcelleanlæg fx fra producent.

Sagen skal ikke umiddelbart i byrådet, men skal forbi kommunens facadeteam, som vurderer om de synes, det passer ind i området og dermed kan godkendes, men byggesag sender det selv forbi dem, så man skal bare skrive til byggesag.

Det er kommunens vurdering, at bestemmelsen i § 8.5 vil kunne overholdes såfremt følgende anbefalinger indarbejdes i projektet:

  • Solcelleanlægget skal placeres på taget uden afstandsbeslag.
  • Solcellerne skal være sorte, have antirefleks belægning, sorte kanter og monteringsskinner.
  • Solcelleanlægget skal anbringes inden for et sammenhængende rektangel med ca. 50 cm afstand til side, tagryg og tagfod.

Mere information kan findes på Roskilde Kommunes hjemmeside under: "Jeg vil bygge nyt hus eller bygge til mit hus".


Hvis nogen ligger inde med oplysninger, der er relevante for ovenstående, så send dem gerne til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.. Så vil vi opdatere denne artikel.

Venligst bestyrelsen.